Spring til indhold

Azimut (skibsdel)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
For alternative betydninger, se Azimut. (Se også artikler, som begynder med Azimut)

En azimut er en fremdrivningsskrue, der kan roteres 360 grader.

Azimut med Z-drev

Oprindeligt var azimutdrevet tænkt som et kombineret ror/skrue-arrangement og var derfor placeret, hvor roret normalt sidder. Denne placering kom også af, at skruen via diverse udvekslinger og skrueaksler skulle forbindes til motoren.

Elektriske azimutdrev kunne placeres efter behov, og man kender dem især fra færger, hvor der placeres et drev i hvert hjørne af færgen. Dette giver en ekstremt god manøvredygtighed.

Elektrisk nedsænkbar

[redigér | rediger kildetekst]

Den nedsænkbare azimut er typisk placeret i bunden af skibet langs bundens midterlinie i den forreste halvdel af skibet.

Grunden til, at skruen er nedsænkbar, er, at den kun benyttes ved manøvrer, når skibet ligger stille, og derfor trækkes ind i skroget for ikke at sænke hastigheden ved sejlads.

Den benyttes for eksempel inden for offshore-industrien, hvor supportskibe placeres ved en boreplatform. Her nedsænkes azimutten, og skibets styreautomatik fastlåser fartøjet i forhold til platformen.

Placeringen af azimutten under skibet giver et vedligeholdelsesproblem især i forbindelse med reparationer i tørdok eller flydedok.

For at få adgang til azimutten skal dokken være udstyret med en azimutbrønd, der er en ekstra ’kasse’ i dokken, hvori azimutten kan nedsænkes.